Omgivelserne

Posted on by

Nymosen, som er beliggende lidt nord for bebyggelsen, er et naturområde, der ligger i en gammel mose i Vangede tæt på kirken i Gentofte Kommune, og er omsluttet er et net af stier fører rundt i området suppleret af en lang gangbro, der fører stien over et særligt sumpet område. Beplantningen består blandt andet af orkideer, piletræer, rørskov, mens fuglelivet tæller svaner, ænder og fiskehejrer. Området er ikke fredet, men vandområderne er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven.

Den sydvestlige del af Nymosen udgøres af Gentofte-Vangede idrætsforening (GVI), som består af et idrætsanlæg med 4 fodboldbaner og et klubhus.

Nymosen var oprindeligt en tørvmose, der blev delt mellem 3 gårde: Enggården, Stolpegåden og Mosegården. De to af gårdene blev overtaget af Gentofte Kommune i 1884 og 1919, og i den forbindelse fulgte Nymosen med. I 1937 begyndte kommunen at omdanne det til en park, og i 1944 etableredes GVI’s første fodboldbane i området. I 1980’erne gik kommunen i gang med at genskabe området, så det atter fik karakter af mose om end tilpasset nutidens behov til rekreative områder.

Nymosen er således et varieret naturområde, der også rummer et stisystem, som er oplagt til gåture, naturoplevelser, motion og leg. Nymosen ligger i Vangede, tæt på kirken.